tirsdag den 13. december 2016

Jeg har altid vidst, jeg skulle være lærer


Ansat ved en tilfældighed 


Da Lise startede med at læse samfundsfag, var det med bevidst tanke på at blive gymnasielærer. Så da hun blev færdig som cand.mag i samfundsfag med bifag i engelsk kom hun direkte i pædagogikum på Svendborg Statsgymnasium i 1976-77.

Hun underviste i forskellige timerester på Sydvestfyns Forberedelseskursus og en dag gik hun forbi kontoret for at spørge om der var ekstra timerester, hun kunne overtage.

- Jeg gik derfra med en fastansættelse, så de første 17 år havde jeg faktisk et fast job, som jeg aldrig havde søgt, griner Lise

Da familien flyttede ind til Odense, søgte Lise ansættelse på Odenseafdelingen. Ved en fejl modtog hun aldrig jobindkaldelsen og blev ringet op på dagen om hvorfor hun ikke kom. Lise sprang på cyklen i joggingtøj. Hun fik jobbet, selvom hun næsten gik glip af samtalen og har været her siden 1995.


Fra en lille til en stor afdeling 


I løbet af de sidste 38 år har Lise været varetaget mange forskellige funktioner ved siden af undervisningen studievejleder, tillidskvinde, faggruppeformand, lærerrådsformand, skemalægger…

- Sådan var det på mange af de små steder, vi lavede det hele på én gang. You name it

Ofte var man kun 1-2 lærere i hvert fag, så det kunne ikke betale sig at holde faggruppemøder. Vi mødtes til GL-møder ca. 8 personer og tog det hele på én gang.  I dag er det noget anderledes på en kæmpestor afdeling, hvor engelskfaggruppen omfatter mere end 30 personer.

- På det store sted kan det være svært at samle folk, her skal man være heldig, hvis man kan kende sine fagkollegaer


Jeg har set de smukkeste 6-taller


Nogle af de kursister, der har gjort særligt indtryk på Lise gennem årene, har været de kursister, der har været særligt udfordret. Måske folk, der skulle omskoles, ikke har haft stærke familiære bånd til at hjælpe sig eller har været udsat for voldsomme livsbegivenheder, som de døjer med. Det er fascinerende at opleve, hvordan man som lærer kan være med til at ændre kursisternes sociale arv.

- Jeg har set de smukkeste 6-taller og været så stolt over kursister, der har måtte kæmpe ekstra for det, og til eksamen viser at de har lært noget.

Nogle gange ville det være rart at vide, hvordan det er gået kursisterne senere i livet, og om de har nået deres mål.

Lise har også oplevet skiftet i kursistmålgruppen fra en væsentlig højere gennemsnitsalder, end hvad vi ser i dag, hvor de unge voksne fylder klasselokalerne.

- Jeg spurgte engang mine HF2 kursister ’Hvorfor sidder I her?’ og fik svaret, at de ikke gad ned til de hormonforstyrrede på HF-kurset eller andre gymnasier, så vi må jo kunne et eller andet her på VUC,  griner Lise


Kollegaerne siger


Kollegaen Sanne Roos har kendt Lise siden 1981, hun var TR på VUC Glamsbjerg, som lige var kommet ud af en turbulent periode og hvor Lise var den med det rolige overblik.

- Hun er det mest redelige menneske, jeg har mødt, loyal, trofast og hjælpsom. Jeg var blevet nyansat i engelsk uden ret meget undervisningserfaring, og Lise var der bare med gode råd, tekster, ideer, kort sagt alle tiders kollega. Vi har også været studievejlederkolleger sammen, og også her viste hendes beredvillighed og hjælpsomhed sig.
Hun er venlig, hjælpsom og redelig. Lise er noget så sjældent som et retskaffent menneske!

Søren Jensen fortsætter:

- Jeg har har haft den store fornøjelse som nyansat at have haft Lise som vejleder og kollega. Lise er utrolig venlig, hjælpsom, imødekommende og grundig. Det kendetegner Lise i hendes relationer med andre mennesker, at hun ikke sætter sig selv først, men at hun tænker på andres ve og vel – både kolleger og kursister. Med Lise er alle altid i gode hænder!
VUC bliver et mindre ordentligt sted, når Lise går på pension, men mange andre vil få glæde af hendes venlige opmærksomhed. Her på VUC vil hun blive savnet meget af mange.


En fremtid uden struktur 


Lise har ikke planlagt de store projekter for den kommende pensionisttilværelse og gruer måske en smule for at give slip på den trygge struktur, som arbejdsdagen giver. Fremover skal hun selv planlægge dagene, hvor arbejdet pt. giver arbejdet jo en masse at tage sig til.

Dog har hun meldt sig som frivillig mentor, hvis der skulle blive brug for det. Ellers står den på havearbejde, læsning, rejser og med at sy tøj til sig selv og børnebørnene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar