onsdag den 22. juni 2016

En god og en dårlig dag i studieservice

I dag er sidste eksamensdag, og vi kan se tilbage med en herlig eksamensperiode med masser af gode resultater og rørende fejringer.


Idag har kursistadministrationen f.eks. modtaget en kurv med lækkerier fra én af vores kursister. Van Do har gået på VUC i 6 år og taget hele vejen. Hun startede i 2009 på FVU screening trin 4. Derefter gik hun på avu, gennemførte AF-bevis, og i dag er hun netop blevet færdig med sin hf-enkeltfagseksamen. På sådan en dag bliver vi stolte og glade over at kunne et ung menneske videre i på vej mod videre uddannelse.  

Men midt i festlighederne oplever vi også dårlige dage. I løbet af den sidste uges tid har vi måtte fratage hf-bevis fra 4 kursister pga. snyd til eksamen. Det drejer sig både om mundtlig og skriftlig eksamen, hvor kursister har snydt. Bl.a. har to kursister skrevet sammen i et delt dokument i google docs og udvekslet oplysninger om den skriftlige eksamensopgave under eksamen.  Snyderiet blev opdaget af censorerne og den løbende tjek af aktiviteten på internettet, som afslørede den snydende kursist OG den kursist, som gav hjælpen. Begge kursister er blevet bortvist og har fået frataget deres hf-bevis.

-          Snyd betaler sig aldrig! Vi opdager det, og det er bare så ærgeligt at skulle fratage huen fra kursister, der har forsøgt at få sit hf-bevis på uærlig vis, siger Ib Sørensen afdelingsleder i Studieservice

Generelt må man ikke kommunikere med andre under eksamen. Det er tilladt at tilgå sine egne dokumenter i google docs, men samarbejde og al kommunikation med andre kursister under de individuelle eksamener er streng forbudt.

Se de gældende regler vedr. eksamen her


Ingen kommentarer:

Send en kommentar