mandag den 21. januar 2013


Vejledning på facebook

Vores kursister færdes på facebook – som alle andre unge.
Så hvorfor ikke rådgive dem om deres studie, studieteknik, SU etc. på en facebookside?
Ideen ligger lige for, så siden før nytår har HF & VUC FYN haft sin egen vejledningsside her som supplement til den traditionelle vejledning.

Handler om likes
Det er vejleder, Lonny Brinn, der står for siden.
- Og mit arbejde med siden er at holde den i live ved at sende appetitvækkere ud stort set dagligt og at svare på spørgsmål om eksempelvis SU.
Og så gør Lonny alt, hvad der står i hendes magt i øjeblikket, for at få så mange som muligt til at like siden.
- For jo flere likes, jo bredere når vi ud med vores vejledning, annoncering af åbent hus arrangementer etc.

Erfaring fra e-vejledningen
Lonny finder megen god vejledning i skolens Fronter-system.
Men hun mener, det er vigtigt at servere oplysningerne, hvor de unge færdes.
- Og i øjeblikket er det facebook, ligesom twitter nok er på vej ind. På sigt kan man forestille sig mange forskellige medier, og vores opgave er at være der hvor tingene sker, vurderer Lonny Brinn.
Lonny har tidligere arbejdet for e-vejledningen etableret af Børne og Uddannelsesministeriet. Og så vidt hun ved, er e-vejledningen og HF & VUC FYN indtil videre de eneste, som benytter sig af de sociale medier til vejledning i forbindelse med uddannelse. Men hun ser det kun som en start.
- Supplerende vejledning af fjernkursister er også oplagt i forhold til fjernundervisningen, vurderer hun.


Eksempler på Lonnys facebook-indlæg
Mandag den 14. januar starter der frivillig undervisning op for alle AVU og HF-kursister: se brochuren under billeder. God weekend

Vidste du, at du kan få lektiehjælp i matematik mandag fra 9.10 - 12.15, tirsdag fra 10.10 - 12.15 og fredag fra 13.25 - 15.15 i åbent VUC og mandag fra 10.10 - 13.15 og onsdag / torsdag fra 10.10 - 12.15 på Rugårdsvej 5.

• Kender du nogen, der gerne vil på en 2-årig HF, så fortæl dem, at der er infomøde på Rugårdsvej nr. 5, torsdag den 31.1. klokken 19.

• Vidste du at: du kan først begynde at tilmelde dig augusthold fra sidst i marts. Hold øje med infotavlerne og facebook.

Husk orienteringsmøde omkring SSO, mandag den 14.1.2013 på Rugaardsvej nr 9 klokken 13.30 i salen.
Kun for kursister der er tilmeldt SSO i foråret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar