torsdag den 13. september 2012

Nyt Nordisk HF & VUC?


AVU vejleder, Orsi Winter, var fagligt opstemt, da hun deltog ved en konference om Ny Nordisk Skole tidligere på året.
Men vel tilbage på Fyn begyndte blev hun meget i tvivl om, hvorvidt Ny Nordisk Skole peger i en retning, som bliver god for en række af de kursister, vi typisk også har på HF & VUC FYN.
Orsi havde ellers forsøgt at få svar på nogle af sine spørgsmål.

Det er lidt af en gordisk knude, hvordan man
inkluderer 95 procent af en årgang på
ungdomsuddannelserne - er det mon muligt?

- Hvordan forestiller I jer, at vi arbejder specifikt med unge af anden etnisk herkomst, havde hun spurgt.
Det spørgsmål, følte Orsi, blev fejet ad vejen
- Der blev ligesom lagt vægt på, at stort set alt handler om lærernes uddannelse. Hvis bare lærerne bliver bedre uddannet, så løser problemerne sig, sådan fornemmede jeg budskabet, fortæller Orsi Winter.

Luftig uddannelsessnak

Orsi Winter stiller ikke spørgsmål ved uddannelse.
- Det er altid godt.
- Men ikke mindst drenge af anden etnisk herkomst er en udfordring her i HF & VUC FYN. Derfor efterlyser jeg nogle helt konkrete tiltag i stedet for en luftig snak om lærernes uddannelse, siger hun.
Hun efterlyser, at kursister med anden etnisk herkomst indgår specifikt i kommende forskningsprojekter under Ny Nordisk Skole.


95 procents ønsketænkning

- Jeg efterlyser også bud på 95 procents målsætningen, som jeg betragter som en form for politisk ønsketænkning.
- For hvilken skole skal vi bygge til de mennesker, som bare ikke er specielt egnet til at gå i en traditionel skole, spørger Orsi Winter.

 

 

Tænk praktikere ind i løsningen

Orsi gætter, at svaret vil være en form for praktisk skole.
- Men hvis de pågældende unge skal have praktiske udfordringer, er det spørgsmålet, om lærere med nok så megen uddannelse er de bedste til at løse opgaven. Jeg kunne sagtens forestille mig, at en håndværker eller landmand i mange tilfælde ville være langt bedre kvalificeret, udfordrer Orsi den traditionelle skoletænkning.

- Måske vi skal tænke en kombination af arbejde og uddannelse ind i løsningen, funderer hun.

VUC skal på banen


Orsi Winter bliver stadig mere overbevist om, at VUC’erne bør gå aktivt ind i arbejdet med Ny Nordisk Skole – hvis de nye skoletanker skal gå i en retning, som også tager hensyn til de kursister, som VUC’erne
typisk møder.
Vi skal følge med i de forskningsresultater, der løbende blive offentliggjort i regi af Ny Nordisk Skole.
- Og vi skal også være med til at præge hvilken retning forskningen tager fremover.

Ansvar for egen læring - betyder det også
at jeg helt kan droppe læring? 

For mit eget vedkommende har jeg i hvert fald en række grundlæggende spørgsmål omkring etniske unge og de bogligt meget svage, som jeg gerne vil have forskerne til at undersøge, siger Orsi Winter.

Konsekvens i Udkants Norge

Ved konferencen kom den norske forsker, Troels Hoegstat, med en række interessante observationer hos frafaldstruede unge i Udkants Norge.
Hans undersøgelser viste, at de svageste unge har vanskeligt ved at håndtere de mange valg, de står overfor.
- Vores mantra har været: ”Ansvar for egen læring”. Men for nogle af de svage betyder det blot et frit valg til også helt at vælge læringen fra. Og så er mantraet mislykkedes, sagde Troels Hoegstat.
De svageste unge efterlyser i stedet helt faste rammer med konsekvenser af deres handlinger og kompetente voksne som støtte undervejs.
- De tanker mener jeg bør inddrages i hele set-up’et forskningen omkring Ny Nordisk Skole, siger Orsi Winter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar