fredag den 15. juni 2012

Er lektierne helt på vej ud?
Odense Søndersø overvejer

Stadig flere steder slipper elever og kursister for at lave lektier derhjemme – eller måske rettere for at have dårlig samvittighed over de lektier, de ikke fik lavet.
Et af stederne er teknisk gymnasium på Cph West, som Politiken har skrevet om for nylig
Et andet steder er på Tønder Gymnasium, hvor hf-eleverne for tredje år i træk – slipper for lektier.
Begge steder er der positive erfaringer med forsøget.

Væk med pligt og dårlig samvittighed - og ind med nye
arbejdsformer. Det ser ud til at være læren
af forsøg med lektieintegreret undervisning -
også på HF & VUC FYN er der gjort sådanne erfaringer.

Og noget tilsvarende er tilfældet her på HF & VUC FYN, hvor undervisningen i de klasser, som har deltaget i Projekt Dynamo, har været lektiefri det sidste år.

Godt for elever og kursister
Uden lektier får kursisterne en blidere start på deres ungdomsuddannelse.
På Cph West er frafaldet første år nedbragt med 15 procent, og fraværet er faldet med 10 procent
I Tønder er gennemførelsesprocenten på hf tilsvarende steget fra 70 til 85 procent mod et landsgennemsnit på 75 procent.
Samtidig er karaktergennemsnittet steget 1,1 karakter på 7-trins skalaen.
- Det er solidt, dokumenterbart og meget positivt«, siger skolens rektor til Politiken. Han overvejer nu at overføre samme model til enkelte studieretninger på skolens stx-linje.

Lektier – en del af undervisningen
Motivationen har med andre ord vist sit værd – og vundet over lektielæsning som en form for pisk.
Arbejdsformen har selvfølgelig en ulempe, hvis ungdomsuddannelsen skal gøre kursister parate til uddannelser med lektier.
Men undersøgelser viser, at de svageste kursister ikke bruger de lektiecafeer og værksteder, som en lang række VUCer tilbyder.
-          Konsekvensen må være, at lektierne bliver en del af undervisningen, siger afdelingsleder på hf, Henrik Flygare.

Væk med pligt og dårlig samvittighed
Han mener, at der er brug for nytænkning, når det handler om, hvordan man motiveres til at lære.
-          Vi er nødt til at afprøve nye arbejdsformer, som lægger vægt på andre ting end den klassiske lektielæsning. For et videnssamfund har ganske enkelt brug for mindre udenadslære end industrisamfundet havde, siger han.
Det betyder ikke, at man ikke skal kunne læse tekster derhjemme til brug for undervisningen, at alle klassetrin skal være lektiefrie, eller at man ikke skal stille krav til kursisterne.
-          Men der er altså ingen grund til, at en disciplinering af kursisterne skal ske på samme måde som i skolestuerne i forrige århundrede, og jeg mener, at vi bør tage et opgør med forestillingen om, at god indlæring pr. definition sker gennem pligt og dårlig samvittighed, siger Henrik Flygare.

Du kan klikke er, hvis du vil læser artiklen fra Politiken om det lektiefri gymnasium http://politiken.dk/uddannelse/ECE1503124/lektiefrit-gymnasium-giver-mindre-pjaek-og-bedre-karakterer/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar