mandag den 4. juni 2012

Blafrende sommerfugle



Ikke mindre end 4.287 gange i løbet af den kommende eksamensperiode bliver der afleveret en skriftlig eksamensopgave på HF & VUC FYN.


Alene i Odense Congress Center svedte 594 kursister i dag, mandag den 4. juni over matematik c og b eksamen.


- Det er lidt sejt. Jeg har 8 eksaminer her i foråret, og det føles som om vi bare fra den ene til den anden eksamen, siger Trine Rasmussen fra U-klassen, som ellers virker meget afslappet.


Om det er skindet, der blot dækker over blafrende sommerfulge i maven hos Trine skal være usagt, for der er ikke tid til flere spørgsmål.


Klokken er to minutter i ni, og det er tiden at give ordet til eksamensvagt, Steen Fog Kleemeyer.


Han sætter mikrofonen for munden og sender sit rolige åndedrag ud gennem salens højttalere, inden det i lettere omskrevet form lyder: ”SIT” – efterfulgt af venlig gennemgang af reglerne for den skriftlige eksamen: ”Hånden skal i vejret, inden toiletbesøg – ingen må gå ud alene. Og alle afleveringer skal ske på HF & VUC FYNs papir.”!


Ud over de 4.287 skriftlige eksaminer afholdes 9.638 mundtlige eksaminer på HF & VUC FYN i denne eksamenssæson

Ingen kommentarer:

Send en kommentar