fredag den 2. marts 2012

Greb om angsten

Adrenalinen pumper hurtigere for at hjælpe dig med at gå ind i eksamenslokalet og lave en toppræstation.
Kroppen er smart indrettet.
Nogle gange misfortolker hjernen imidlertid adrenalinen og tror, du skal på flugt fra en overhængende fare.
Du sveder, du hyperventilerer, du får kvalme – ja eller måske begynder du at græde.
Det er nogle af de måder, eksamensangst kan komme til udtryk.
Prøv at skabe ro og afslappethed ved at massere punktet for enden af brystbenet, foreslår Lislotte Jørgensen, som underviser i takling af eksamensangst.
Det er et mareridt, når det sker.
Men der er hjælp at hente til den slags på HF & VUC FYN.
Det handler kort fortalt om at kontrollere sit åndedræt at komme væk fra hjernens misfortolkning og ud at mærke sin krop.
-          I grupper på omkring seks kursister arbejder vi netop med at mærke kroppen, sætte ord på angsten, få styr på åndedrættet og at indarbejde teknikker, som gør det muligt at håndtere angsten, som mange kender den fra eksamenssituationer, fortæller underviser på HF & VUC FYNs kurser i eksamensangst.
Og det lykkes faktisk at få kursister godt igennem eksaminer efter sådanne kurser – også kursister, som tidligere har haft store problemer med at gennemføre prøver.
Du kan tilmelde dig kurser i takling af eksamensangst hos Lislotte Jørgensen på ljo@vucfyn.dk eller hos en studievejleder.
Under eksamen kan du eksempelvis gnubbe ydersiden af lægmusklen mod et bord- eller stoleben. Det giver fornemmelsen af at stå fast, indtage rummet og have styr på situationen. Ved sine kurser i takling af eksamensangst giver Lislotte Jørgensen endnu flere tricks til at få greb om angsten og præstere ved eksamen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar