mandag den 23. januar 2012

Fredag udleveres større skriftlig opgave

På fredag den 27. januar 2012 starter årets skriveuge for større skriftlig opgave. Kl. 13.00 udleveres 231 opgaveformuleringer til kursisterne i Kantinen i Jernbanegade. Vejlederne vil være til stede eller kontaktbare til at svare på opklarende spørgsmål. Opgaverne skal afleveres fredagen efter – den 3. februar 2012, også kl. 13.00, i administrationsbygningen, opgang D, Jernbanegade. De 231 opgaver er det største antal opgaver HF og VUC Fyn Odense nogensinde har haft og det svarer stort set til, at vi skal afslutte 10 klasser til sommer. Mange fag og emner er i spil, men igen i år er historie topscoreren blandt fag.
Hvis der er nogen spørgsmål i forbindelse med opgaven og skriveugen, så skal både lærere og kursister henvende sig på HF-kontoret. De kursister, som allerede nu har aftale om en anden skriveperiode end uge 5, skal selvfølgelig skrive deres opgave i den aftalte periode.

Malene Kremmer Johansen og Anne Kofod-Jensen / HF-kontoret.

Tak. Vh - Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar