torsdag den 15. december 2011

Mere it til drengene

Vi skal blive gode til at se de pædagogiske muligheder ved i højere grad at trække it ind i undervisningen.
Derfor søger VUC FYN om tilskud fra Børne- og Ungeministeriet til et udviklingsprojekt om it i undervisningen.
Et af målene er at blive bedre til at tiltrække og fastholde drenge i uddannelsessystemet og at se drengene som en ressource snarere end et forstyrrende element på ”bagerste række”.

Først skal projektet finde ud af, hvad der allerede findes af it-baserede undervisningsforløb i dansk A, matematik c, engelsk B og kultur- og samfundsfag.
På den baggrund skal der udvikles en it-pædagogik med fokus på elektroniske medier – herunder Web 2.0.
Projektet skal også arbejde med ”Gode digitale arbejdsvaner”, og endelig skal det vurderes, om øget inddragelse af it rent faktisk giver en pædagogisk merværdi.

Ud over selve undervisningsforløbet, som starter i august 2012 og slutter i juni 2013 består projektet af et internat af 1½ døgn, to workshops, udvikling af forløbet og effektmåling ved hjælp af en ekstern evaluator.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar