onsdag den 7. december 2011

Generation målrettet?

Generation Målrettet? Om unges integration – eller mangel på samme – i uddannelse og arbejde


af studievejlederne Helle Weismann og Lisbeth Antonsen

Den 8. november 2011 deltog vi i Center for Ungdomsforsknings (cefu) årlige konference med titlen "Generation Målrettet? Om unges integration – eller mangel på samme – i uddannelse og arbejde" (se program: http://www.cefu.dk/media/249974/invite_nov_konference.pdf).


Oplæggene gav helt konkret stof til eftertanke i forbindelse med vejledernes fastholdelses- og motivationsarbejde, og dermed også udviklingskravene til vejlederne. Bl.a. tænker vi, at fastholdelsestiltag bør sættes ind i en større forståelsesramme, hvis de skal have effekt – og altså ikke bare ud fra et politisk diktat om at "vi skal have 95% igennem en ungdomsuddannelse".

Professor Ove Kaj Pedersen, CBS, holdt det første foredrag, "De Unge i Konkurrencestaten".
Ove Kaj Pedersen startede med at give et historisk rids af skiftende tiders definition på hvad ungdom og uddannelsespolitik er og har været. Ganske kort kan man sige, at hvor ungdommen tidligere skulle reformeres, integreres og uddannes for at blive aktive borgere ud fra et dannelses- og demokratiperspektiv, så er uddannelsespolitik i dag blevet det centrale redskab for beskæftigelsespolitikken – eller uddannelsespolitik er beskæftigelsespolitik – ungdommen ses udelukkende som potentiel arbejdskraft, og dannelse er dermed erstattet med uddannelse.
Konkurrencestaten er opstået p.g.a. demografiske, globaliseringsmæssige og politiske årsager, og presset på og behovet for udnyttelse af den lille ungdomsgeneration er blevet uforholdsmæssigt stort: det størst mulige antal unge skal stå til rådighed for samfundet. Ifølge Ove Kaj Pedersen er der tale om en effektivisering og disciplinering af ungdommen, som ikke tidligere er set i DK – og som kun er set i lande/regimer, vi ikke ønsker at sammenligne os med!
Reaktionen fra de unge er ikke udeblevet – den sociale reaktion er frafald og fravalg! – frafald fra og fravalg af formaliseret uddannelse, der betragtes som 'systemets instrument' (Man merkt die Absicht…), eller simpelthen fordi man ikke orker konkurrencen og bukker under. Motivationsfremmende tiltag for unge bliver altså ikke nødvendigvis et gode, da de hurtigt opfattes som disciplinering og indoktrinering – eller slet og ret: at blive 'banket på plads'. Men hvis frafald bunder i fravalg p.g.a. en reaktion mod disciplinering, er det ikke nødvendigvis skidt, da den unge i stedet bruger sine ressourcer i andre sammenhænge, mener Ove Kaj Pedersen.
I seneste nummer af Gymnasieskolen (19/2011) kan man læse et interview med Ove Kaj Pedersen om emnet: http://www.gymnasieskolen.dk/article.dsp?page=25416

Noemi Katznelson, centerleder af og lektor ved cefu, holdt et oplæg, der byggede videre på dette, "Hvis motivation er problemet – er ungepakkerne så svaret?". Nogle af oplæggets pointer – konkurrencementaliteten blandt de unge – er gengivet i Politiken, hvis uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, også deltog i konferencen som konferencier. Om konkurrencementaliteten blandt unge kan læses følgende artikler: http://www.cefu.dk/media/258350/albuerne%20er%20blevet%20spidset.pdf (15.11.11) og http://www.cefu.dk/media/258383/unge%20deles%20benhårdt%20i%20vindere%20og%20tabere.pdf (16.11.11 – der skal 'scrolles' ned på siden til artiklen). Her er Noemi Katznelsons egne slides fra konferencen: http://www.cefu.dk/media/257801/generation%20målrettet%2008%2011%2011.pdf

Camilla Hutters, udviklingsleder og lektor samme sted, bød ind med en analyse af ungdommen i dag, som også underbygger ovenstående – her er hendes slides: http://www.cefu.dk/media/258130/generation%20målrettet.pdf.

Efter konferencen begyndte vi at stille os selv og hinanden nogle foruroligende spørgsmål:

Er vi som fastholdelsesvejledere blot 'nyttige idioter' for 'systemet'?

Hvis ja, hvordan fastholder vi så de unge, som ikke vil fastholdes? Hvis vi skal motivere dem, bliver vi nødt til at tænke over, hvordan vi motiverer dem – og det gøres (i lyset af ovenstående) nok ikke med aftaledokumenter, hvor ens underskrift kan opleves som om, man netop har underskrevet sin egen livstidsdom i samfundets tjeneste!

Hvis nej, hvordan motiverer vi dem, så de finder deres 'indre motivation' til det de faktisk brænder for? – og på den måde bliver 'gode samfundsborgere'.

Men frem for alt: skal vi virkelig med djævlens vold og magt fastholde dem?

1 kommentar:

  1. Tak for et tankevækkende indlæg. I spørger: skal vi virkelig med djævlens vold og magt fastholde dem?
    Mit svar er: Nej, det skal vi ikke. Nogle unge har bare brug for at blive ældre/mere voksne før de finder ud af hvad de vil. Det er en proces, som er svær at forcere frem. Vi kan gøre vores til at de unge/kursisterne får de bedst mulige rammer for at lære noget, som de forhåbentlig kan blive klogere af. Men tiden udgør også her en væsentlig faktor. Den går ikke hurtigere, hvad enten man bruger pisk eller gulerod :-)
    Mvh. Niels Jacob Andersen

    SvarSlet