torsdag den 24. november 2011

Innovation - VUC bør med på toget

Innovationsfaget har bestemt sin plads set i forhold til de nationale og globale udfordringer, som vi står med lige nu og i fremtiden. For slet ikke at tale om den innovative pædagogik, som man kan blive vældig inspireret til fra ”Den Kreative Platform”, der er udviklet på Ålborg Universitet.

Det er helt nødvendigt at tænke anderledes for at løse de alvorlige problemer, der allerede er dukket op. Økologisk krise og finanskrise er bare et par stykker!
 

Med 3000 unge til Danish Entrepreneurship Award

Med min interesse for innovation besøgte jeg Danish Entrepreneurship Award 2011 den 17. november i Odense Congress Center.

Jeg så udstillingen, hørte en række foredrag og mødte 3300 begejstrede unge og en fyldt arene med en intens stemning som til en kamp i den bedste liga – hvilket det i den grad også var.

Kampen stod blot mellem 3000 unge fra hele landet fra grundskoleniveau til universitet.



Her hører VUC hjemme

Det var Ole Sohn – erhvervs- og vækstminister, som indledte messen.

Han pointerede fremtidens udfordringer og understregede nødvendigheden af, at de unger og undervisningssystemet – med sine innovative kræfter - tager udfordringerne op.

I dette lys kan man også sagtens se tværfagligheden, skrivning på tværs og anvendelsesorienteringen.

Jeg synes, at VUC skal med på toget.

Vi burde eksempelvis have en design – flow-stand på udstillingen og måske meget andet!?

Får I tid, så gå ind og kig på vedlagte link: http://www.award2011.dk/inspiration.aspx  

Venlig hilsen Gitte Albrechtsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar