torsdag den 27. juni 2019

Interview med Kasper Schultz

Den 1. august starter Kasper Schultz som ny hf afdelingsleder. Han er 38 år og er cand. Mag. i historie og engelsk. Han kommer fra en stilling som HF-lærer og studievejleder på Kolding Gymnasium.

1) Hvorfor vil du gerne arbejde på VUC?

Jeg ser frem til at træde ind i en verden, der er præget af dygtige undervisere og en mangfoldig elevgruppe. Der er noget helt særligt over denne del af uddannelsessystemet, der gør det livsbekræftende og motiverende at have sin dagligdag der. HF & VUC Fyn er en pulserende arbejdsplads i smukke rammer, og jeg er taknemlig for, at jeg kommer til at tage del i at skabe de bedste forudsætninger for uddannelsen af vores elever.

2) Hvordan kan du bidrage til at de unge for det bedst mulige uddannelsesforløb?

Eleverne skal have den oplevelse, at deres uddannelse er meningsgivende i forhold til evne og ambition. Det skal være et rart og trygt sted at være, ligesom det også for den enkelte elev skal stå klart, hvad der kræves og forventes fra skolens side. Eleverne er i gode hænder hos lærerne, og engagement og arbejdsglæde skal helst gennemsyre hverdagen for alle.


3) Hvad kan dine kollegaer forvente af dig?

Jeg glæder mig til at hilse på alle mine nye kollegaer. Jeg er et positivt menneske - dog ikke når Everton FC taber, og det gjorde de heldigvis “kun” 14 gange sidste sæson. Jeg er rolig, grundig og empatisk og er parat til at give det bedste jeg har for HF & VUC Fyn. Jeg vil bestræbe mig på at gøre mig så tilgængelig som mulig, og mine kollegaer kan forvente i mig en struktureret og dedikeret medarbejder, hvor der er plads til humor i en travl hverdag.


4) Hvad er god ledelse for dig?

God ledelse er for mig at se bl.a. baseret på tillid, tydelighed og anerkendelse.

Tillid til at alle i huset leverer den optimale indsats i forbindelse med kerneydelsen, samt tillid til at ledelsen træffer de rigtige beslutninger.

Tydelighed fra ledelsen, når man som kollega står med spørgsmål og udfordringer i varierende former og størrelser. Tydelighed og synlighed i underviserens arbejdsopgaver og tydelighed og klarhed i arbejdet med projekter, tiltag og implementeringer.
Anerkendelse fordi det betyder meget i vores branche. Det er vel få job, hvor man har så meget af sig selv med på jobbet. En god ledelse har øje på de lange seje træk samt hverdagens små og store udfordringer og møder disse med en anerkendende tilgang, når alle har ydet det de kan.

5) Hvad laver du i din fritid?

Jeg er gift med Louise, som er gymnasielærer. Vi bor i Strib ved Middelfart og sammen har vi to piger på 5 & 9 år. Der bliver sparket bold i haven og masseproduceret perleplader for tiden. Jeg kan godt lide at løbe en tur i ny og næ, og så spiller jeg noget countryrock i et band en gang om ugen, hvor jeg og de tre andre får afløb for alle vores famliie-fædre-frustrationer:)




onsdag den 24. april 2019

Interview med ny forstander: Jeg giver ikke op for en udfordring


Den 1. maj starter Rikke Skov-Nielsen som ny forstander for HF & VUC FYN Odense.

Rikke er 50 år og kommer fra en stilling som uddannelsesdirektør ved KNord – en af Danmarks største erhvervsskoler.

Vi glæder os til at tage i mod Rikke og har stillet hende 5 skarpe spørgsmål, inden hun starter.






Hvorfor har du valgt at søge jobbet som forstander på HF & VUC FYN Odense – og hvad glæder du dig mest til? 


Jeg søgte jobbet, fordi jeg dels ønskede nye faglige udfordringer, jeg har været ansat på Knord i 16 år, hvor jeg har fået lov til at løse rigtigt mange spændende opgaver, men nu var det tid for at prøve noget nyt. Derudover har min familie og jeg længe haft et ønske om at flytte til Fyn.
Jeg har tidligere arbejdet på HHX i Odense og været meget glad for at bo på Fyn, samt vi har rigtigt mange gode venner på Fyn, vi ofte besøger. Det er næsten som at skulle flytte hjem.

Vi står overfor en fusion med vores søsterafdeling Fyns HF – hvilke erfaringer tager du med dig fra tidligere?  


Jeg har været tæt involveret i to store fusioner på Knord, to nybyggerier, samt en stor straks-flytning pga. en brand på en af vores adresser. Jeg har derfor meget indsigt i de processer, der opstår blandt medarbejdere, når deres arbejdsplads flyttes, eller man skal arbejde sammen med andre faggrupper, end man har gjort tidligere.   

Hvordan ser du fremtiden for avu, når FGU træder i kraft?


Forandringsprocesser, som dem AVU er udsat for pt., er altid svære at forudsige resultatet af, men jeg er overbevist om, at vi nok skal finde vej med nye opgaver og uddannelsestilbud til alle dem over 25 år. Det kommer nok til at kræve lidt hjernevrid, men jeg er opdraget af en sønderjysk mor, der ikke gav op for en udfordring, og det gør jeg heller ikke.

Vi har hørt, at du flytter til Fyn – hvad ligger der bag denne beslutning?


Vi glæder os meget til at finde det rette sted at bo på Fyn. Min mand Stig er lærer i matematik samt håndværk og design, og min søn Christian skal på efterskole. Vi ved, der er gode bud på dette til dem begge på Fyn. Da vi pt. bor i lejlighed, ser de meget frem til at få deres eget værksted, hvor de kan arbejde med træ, som er én af deres store interesser. 

Hvad laver du i din fritid?


Jeg er et typisk projektmenneske, dvs. weekenderne starter altid med, hvilke projekter jeg skal have gennemført og gerne med en liste til min mand, som sukker dybt hver lørdag morgen.
Jeg hjælper også min søns spejdergruppe med diverse praktiske ting, derudover så har jeg en hund, der skal have nogle lange gåture.
I år har jeg desuden et nytårsforsæt, at jeg skal have læst en masse klassisk litteratur, så pt. er det ”Lykke Per”, der er med i tasken. Derudover er der en stor venneflok og familie, der skal passes godt.

torsdag den 28. februar 2019

Historier fra ghettoen - et vellykket foredrag


TAK for den store opbakning til KulturKompassets foredrag "Historier fra ghettoen" med roman- og manuskriptforfatteren Morten Pape og forfatter og debattøren Ahmad Mahmoud, der mødte op til en fyldt multisal med kursister fra både avu bassis og hf.


Samme opvækst fra hver side

Både Morten og Ahmad er vokset op i udsatte boligområder, eller såkaldte ghettoer og har udgivet hver deres bog om deres opvækst i ghettoen. Deres bøger "Sort Land" og "Planen" fortæller fra to forskellige udsatte boligområder. Den ene er hvid, og den anden er vokset op som efterkommer – begge er mønsterbrydere og har et budskab med bøgerne. 
Ahmed Mahmoud blev nødt til at bryde med sin kultur for at slippe ud af social kontrol, religionsmisbrug og vold og han er homoseksuel. Morten Pape drømte om at blive skuespiller og var dygtig i skolen, hvilket ikke var ret velset.

Morten Pape boede i de første 20 år af sit liv i et af Københavns mest berygtede områder; ghettoen Urbanplanen. I sit foredrag fortæller han om opvæksten som etnisk dansker i ghettoen, om de kulturelle sammenstød og ikke mindst “os og dem-mentaliteten” og fremmedhadet, der særligt blev toneangivende i årene efter 9/11, og som kom til udtryk ved vrede, frustration og manglende forståelse på tværs af kulturer. 

Et lille uddrag fra foredraget og fra interviewet med Morten Pape:  
-  Jeg har altid været lavest i hakkeordenen og nød ingen respekt eller særlig status blandt mine jævnaldrende. Indtil jeg begyndte at skrive som teenager, havde jeg ingen steder at gøre af min vrede og frustration. Jeg kunne ikke udtrykke den udadtil og bruge mine nærver eller mit mundtøj i skolegården ligesom alle andre, så jeg lod det bare simre og vokse inde i mig. Der er nogle følgeskader ved at bære på den slags uventileret raseri. For mig har det manifesteret sig i blandt andet en generel glædesløshed. Da jeg var barn og voksede op i Urbanplanen, havde jeg ikke den indignation, jeg har i dag, for jeg havde ingen anelse om, hvad det ville sige at leve på andre måder end det, jeg kendte fra et socialt belastet kvarter. Men nu, hvor jeg er blevet ældre og har bevæget mig rundt i mange forskellige sociale lag, kan jeg tydeligt se kontrasterne, forskellene, uligheden og den enorme utaknemmelighed, der ofte følger med fra mere privilegerede mennesker. Folk aner ikke, hvordan det danske samfund også ser ud, og de fleste af dem, der har læst om min opvækst, taber kæben over, at børn i Danmark lever under kår og i omstændigheder, som, de simpelthen ikke troede, fandtes i vores lilleputland. Det er jo ikke deres skyld, men det kan gøre mig så vanvittig indigneret, at den sociale bevidsthed og umenneskeliggørelsen af vores svageste er så naiv og ubegavet.

Efter den store succes med sin anmelderroste debutroman Planen, som han vandt Bog Forums Debutantpris for i 2015, har Morten Pape skrevet sin sidste nye roman "Guds Bedste Børn", der udkom i august 2018.

Ahmad Mahmoud (født november 1987 i Faxe) er en dansk forfatter, debattør og politiker fra Socialistisk Folkeparti med dansk-palæstinensiske rødder. Han er uddannet maskinmester og udgav i 2015 bogen "Sort land" om sin opvækst i det almene boligkvarter Askerød i Hundige. Han har ved en række lejligheder deltaget i den offentlige debat om indvandring og integration - ikke mindst med budskabet om, at den unge generation i indvandrerghettoerne bør tage et opgør indefra med trækkene i den patriarkalske kultur, der præger nogle af miljøerne.
Han blev brændt med cigaretskod af sin bror for at spørge, om det nu også er haram at ryge? Han har som seksårig fået prygl af sin far for at blot at græde – og endnu flere bank for at have vækket patriarken af sin middagslur. Faren og hans ældste bror var som trykkogere. Selv små uenigheder kunne få dem til at eksplodere. 

Et uddrag af hans bog ”Sort land": 
-  Vi levede i vores egen verden – vores eget parallelsamfund med egne love og regler, bygget på et fundament af fællesopdragelse, social kontrol, vold, ægteskaber, ære og skam, skriver forfatter Ahmad Mahmoud.

Afslutningsvis var der rigtigt mange mange spørgsmål fra kursister i salen. Både ris og ros til foredragsholderne og enkelte rigide holdninger, som vi i KulturKompasset vil følge op på. 

På grund af så stor interesse blev foredraget blev live-streamet i U 310. TAK til Michael Merrild og serviceteamet for at give en ekstra hånd. 

KulturKompasset forsætter med at arrangere lignende foredrag. Skriv venligst til os, hvis I har gode ideer til foredragsholdere, så vi kan undersøge, om det kan lade sig gøre.

Venlig hilsen
Öznur Ciftci og Thormod Kaae





fredag den 25. januar 2019

Jeg har nok lært mere af mine kursister, end de har lært af mig


Kursisterne er omdrejningspunktet for Lislotte, der stadig er enormt motiveret for at undervise efter 25 års jubilæum på VUC. Hun er stolt af VUC som arbejdsplads, der har givet hende en helt special tilgang til livet. 

-          Jeg lærer stadigvæk så meget af mine kursister. Det er ikke mange arbejdspladser, der giver mulighed for at så mangfoldigt og multikulturelt et publikum. Det er meget givende at få lov til at møde alle socialgrupper.

Mange unge i dag har det svært, og på VUC finder de deres plads. De får taletid, opmærksomhed og plads til at øve sig, hvilket for nogle ikke er noget, de har oplevet i folkeskolen. Og det er så dejligt at se hvordan mange virkelig tager udfordringen op og rykker i undervisningen. 

Det er sjovt at undervise så mange forskellige mennesker. Jeg har undervist masser af ”de fine fruer” fra Odense M, der havde en stor interesse for litteratur eller psykologi. Alle kommer med hver deres erfaringer og bidrager til undervisningen.

-          Tidligere var der jo en meget mere spredt kursistgruppe, hvor de lidt ældre ”con amore” studerende på fin vis kunne hjælpe de yngre kursister med noget ro og erfaring. Det var tit en enormt god kombination ift. til at få tingene til at fungere i klassen. Det var meget mere end gruppearbejde. 


Historien bag


Indgangsvinklen til at blive gymnasielærer var faktisk Lislottes speciale, der handlede om tekstpædagogik. I den forbindelse tilbragte hun ½ år på Svendborg Gymnasium, hvor hun deltog i undervisningen og tilrettelagde tværfaglige forløb i dansk sammen med engelsk, samfundsfag og musik. Hun foretog også observation af lærere og klasseundervisning, lavede interview og gennemførte supervision med kollegaer, hvilket var ret forud for sin tid. Derfor var det ret sjovt at vende tilbage til Svendborg Gymnasium efter to børn og komme i pædagogikum.

Men da stillingen som fast psykologilærer blev slået op i Odense, måtte Lislotte søge den. Og hun fik den efter en samtale med tidl. forstander Lisbeth Simonsen. Hun startede med at undervise dagen efter hun blev ansat i 1994, og har været her lige siden.

-          Jeg elsker at være her, griner Lislotte


Man skal huske at forny sig


De 25 år har budt på mange forskellige opgaver udover undervisningen i dansk og psykologi. Lislotte har ofte været med til at løbe nye projektor i gang fx forløberen til fjernundervisning, der blev startet op som projekt i Åben VUC. Hun har haft eksamensangstkurserne i over 20 år og været med i mange forskellige bekendtgørelser. Hun har undervist flere af sine nuværende kollegaer og deres børn til stor fornøjelse, inddraget nye metoder og givet plads med forskellige læreprocesser - hele tiden med mål for øje om at man skal huske at forny sig. 

Men det vigtigste arbejde her på skolen er ifølge Lotte den det, der handler om dan skjulte læreplan: dannelsesaspektet

-          Som lærere er vi forbilleder ift. at lære kursisterne om at vise respekt for andre og behandle alle som voksne mennesker. Man bliver dannet som menneske, når man får respekt. Det er den måde, jeg prøver at møde folk på


Kollegaerne siger


Lislotte er netop kendt for sit store hjerte og dejlige grin. Som kollega er man ikke i tvivl, når Lotte er i nærheden. Hun sender sine helt egne radiobølger rundt i selskabet i form af sit karakteristiske, livsbekræftende grin, som gør det svært ikke at stemme i :-)

Jytte Duholm m.fl. siger:

-          Lislotte er empatisk, modig (ikke bange for at sige sin mening), rummelig, en god lytter – og har let til latter 😊

Hun går ind i folk med hjertet forrest. Det være sig kollegaer, kursister eller andre - i hendes verden sorterer hver eneste person under kategorien medmennesker, for det er den kategori der er.

René Gøttler siger:

-          "Vi er her for at passe på hinanden, og vi skal huske, at vi alle kun er mennesker" tror jeg Lotte ville sige, hvis hun fik lov til at sende ét budskab igennem til os alle. Det er i hvert fald det budskab hendes handlinger udtrykker. 

-          Mit første møde med Lislotte var for ca. 5 år siden på en halv fagdag i storfaggruppen i psykologi. Som ung og nyansat psykologilærer husker jeg, hvordan Lotte og tidligere kollega Hanne Hylsberg havde en længere joke kørende om det dengang nye fænomen "Tinder", og om man mon kunne indstille programmet, så det gav lyd når George Clooney var i nærheden. Det gav mig et indtryk af at være blevet ansat et sted med højt til loftet. Og den højde til loftet - med det ansvar der hører til en sådan lofthøjde - er Lotte stadig med til at bevare, fortæller René


Et godt råd til nye kollegaer


-          Lyt til kursisterne og respektér deres unikke måde at være mennesker på. Vi er alle forskellige og skal huske ikke at dømme nogle, bare fordi de er anderledes.  

Kloge ord fra dagens jubilar. Stort tillykke Lislotte!

torsdag den 8. november 2018

Fremtidsdrømme på FVU

FVU Dagsholdet repræsenterer 26 nationaliteter

Vil gerne undervise børn i musik 

Bianca er uddannet klassisk violinist på Odense Musikkonservatorium og kommer fra Rumænien. Men de 5 års studier foregik primært på engelsk, så selvom hun har gået på LærDansk, har hun stadig brug for at blive bedre til dansk.

Hendes mål at lære nye ord hver dag og på sigt blive bedre til at kommunikere med børn.

Bianca er rigtig glad for at gå i klassen og er imponeret over, at lærerene kan undervise i så mange forskellige på niveauer på én gang

Ingeniør med sproglige udfordringer

Charles kommer fra USA og er ugens nye kursist. Han er blevet taget rigtig godt imod i klassen og har allerede gjort sig to nye bekendtskaber. Charles har faktisk boet i Danmark i 5 år, men har brug for at blive bedre til at tale dansk, så han kan få job inden for sin branche. Han er ved at uddanne sig til soft ware ingeniør og skal forsætte på SDE, når han har nået sit mål på FVU. 





Selvstændig Joelza

Joelza har været selvstændig i 14 år. Hun er uddannet kontorassistent med speciale i offentlig administration og vil gerne arbejde på en større arbejdsplads. Derfor lukkede hun sin virksomhed og begyndte at søge job.
Hun opdagede, at det var rigtig svært for hende at skrive ansøgninger på dansk, og da hendes branche kræver et korrekt dansk, går hun på FVU for at lære endnu mere om grammatik og læsning.

- Jeg går hjem hver dag med smil på læben

Hun kommer fra Brasilien og har boet i Danmark i mange år. Hun vil gerne efteruddanne sig til bogholder eller inden for HR, så hun kan arbejde i en kommune.






Time is passing when learning 

George kommer fra Rumænien og er efter eget udsagn "en rigtig flink fyr". Han har tidligere gået på LærDansk, men synes det er meget sjovere på VUC. Hver dag bliver han mødt med smil og nye oplevelser. Fx har han fået et nyt fag "Klassens time", hvor de skiftes til at medbringe noget mad eller kage og fortæller om deres kultur og hjemland.

I Rumænien læste George til historielærer, og det er hans store drøm at opnå dette i Danmark. Han føler allerede, at han er blevet bedre til dansk og lidt mindre genert

- FVU hjælper mig til at nå mit mål












onsdag den 7. november 2018

Den demokratiske samtale som vej til aktivt medborgerskab


Jan Johansen, folketingsmedlem for Socialdemokratiet

På storholdet tog vi i et beskedent udviklingsarbejde om medborgerskab udgangspunkt i formålet med AVU-voksenuddannelsen: 
Uddannelsen har til formål at styrke voksnes muligheder for videre uddannelse og forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Som team opstillede vi en række spørgsmål til os selv som undervisere og til HF & VUC Fyn som institution:
  • Kan vi gå ud fra, at alle har de samme værdier og den samme oplevelse af, hvad der er en medborgers rettigheder og pligter?
  • Hvis ikke, er vi da ikke nødt til på en meget mere direkte måde end hidtil at undervise i medborgerskab og demokratisk dannelse?
  • Hvordan kan VUC skabe forudsætninger for medborgerskab? 
  • Hvad er sammenhæng mellem uddannelse og demokratisk deltagelse? 
  • Hvordan kan VUC bidrage til antiradikalisering?
  • Hvordan uddanner vi til aktivt medborgerskab? 
  • Er vi ved at tabe en generation af især unge mænd på gulvet – også ud fra et demokratisk perspektiv? 

Målet med forløbet var, at kursisterne opnåede erfaring med, at det er gennem samtale, at mennesker opnår, erkendelse, gensidig respekt og forståelse for hinanden. 

Vi inviterede tidligere minister Dan Jørgensen til at holde et indledende foredrag om samtalen som forudsætning for demokrati. Desværre meldte han afbud, men blev erstattet af en noget mindre karismatisk Jan Johansen, der, som Dan Jørgensen, er folketingsmedlem for socialdemokratiet og valgt på Fyn. Foredraget var livligt og spørgelysten var stor. 
Jan Johansen betonede meget stærkt de demokratiske rettigheder og pligter også vores kursister har i det danske samfund. Alligevel var kursisterne ikke særligt benovede - endsige positive - i en evaluering af besøget.

I engelsk arbejdede kursisterne med følgende debatforløb. Kursisterne skulle blandt andet tage stilling til følgende udsagn:
  • Alle offentlige institutioner skal indføre mindst én ugentligt kødfri dag  
  • Aktiv dødshjælp bør gøres lovligt  
  • Danmark bør genindføre dødsstraf  
  • Alle bør automatisk være registrerede som organdonorer  
  • Det skal være ulovligt at køre uden cykelhjelm  
  • Reklamer for skønhedsoperationer bør forbydes
  • Piercinger til unge under 18 bør forbydes  
  • Valgretten bør sænkes til 16 år  
  • Køb af cannabis bør lovliggøres  
  • Alle danske borgere burde betale den samme procent i SKAT
  • Du kan selv tilføje andre spørgsmål, som er aktuelle i den politiske debat
Kursisterne arbejdede med stort engagement, og bølgerne gik ret højt.

Alt i alt har det været godt at lave noget undervisning med afsæt i et fælles tema. Det bør vi gøre meget mere. Det er godt for kursisternes læring, og det er godt for teamsamarbejdet.

Per Digens




 

torsdag den 23. august 2018

25 år med biologi, kemi og skæve kursister

Stort tillykke til Mogens Jeberg, der den 1. august kunne fejre 25 års jubilæum. Det fejrer vi idag med reception for Mogens' kollegaer og familie. 


Hvad er din uddannelse/fag?


Jeg blev kandidat i Biologi 1992 og bifag i kemi 2003.


Hvorfor søgte du på VUC?


Jeg søgte VUC i Odense i 1995, hvor jeg fra 1995-2000 var delt med Sct. Knuds Gymnasium. Jeg fandt hurtigt ud af, at det pædagogisk på VUC var lige mig. Det er voksne, man arbejder med, og de lidt skæve spændende kursister klikkede med min lærerpersonlighed :-)

Kursistgruppen var, da jeg startede, noget ældre end i dag. Den ældste jeg har undervist var 78 år! I dag ligger alderen mellem 20-30 år.

Den nye kontanthjælpsreform har givet os en del kursister med store udfordringer personlige og fagligt. Der har altid været en opdeling med en top på ca. 10%, og en del, der ligger i bunden fagligt (den er idag større nu end for 20 år siden) og få middel elever.
Som VUC-lærer skal man have en lille socialrådgiver i sig og være udpræget empatisk -udover stor faglighed.


Hvad rører dig?


Når kursister oplever, at de dur til noget fagligt og kommer og siger tak, fordi jeg har presset og hjulpet dem til at forstå deres egen læring.


En lille historie:


Jeg havde en kvindelig kursist i 30’erne til biologi. Hun havde rigtig svært ved biologi, men hun ville lære det og stillede spørgsmål i hver time. Langsomt men stødt arbejdede hun sig op fagligt ved hjælp af, at jeg pressede hende med en humoristisk tilgang. Jeg havde hende et år. Dog havde hun ikke opfattet, at hun var virkelig god, så til eksamen var hun mega nervøs.
Efter eksamen fortalte hun, at hun havde drukket en halv flaske portvin før eksamen. Eksamen kørte for hende. Hun kom ind og fik 12. Først der forstod hun, hvor god hun var. Så tårerne væltede ned af kinderne, og jeg fik mit knus. Hele processen var det værd.


Et tæt samarbejde med kollegaerne


Susanne Hansen har jeg kendt siden 1995, og vi har lavet rigtig meget sammen fx var vi med til at køre det første naturfag sammen.

- Mogens er rigtig god kollega, som er hyggeligt at være sammen med. Han er hjælpsom og deler gerne ud af sit materiale. Han er meget engageret i sin undervisning og både kursisters og kollegaers trivsel, og så kan han godt være stædig, men det ved han vist godt, griner Susanne


Linkedin profil


Jeg er en meget motiveret underviser i biologi og kemi og er god til at motivere mine elever. Mit mål er at være en super underviser og fin kollega. Jeg har undervist mange hold på A-B-C-niveau i Biologi på Sct.Knuds Gymnasium og B-C-Niveau i kemi, C-Niveau i Naturfag, Biologi på VUCFYN Odense. Har 25 års undervisningserfaring fra forskellige ungdomsuddannelser og har i en periode på 6 år været faggruppeleder i biologi på HF & VUC FYN Odense og har i forbindelse med flytning stået for indkøb til nyt biologilokale (300.000,-), samt været censor på Større skriftlige opgaver SSO og SRP i 5 år. 

Jeg har været mentor for mange nye kollegaer og virket som Tutor/Coach/SSP for kursister. Har deltaget i Teams og virket som Teamleder. Jeg har siden 2006 arbejdet med Bioteknologi i forbindelse med mine Kemi B Kursisters Medicinalprojekt varighed 1måned pr hold (har haft 20 Kemi B hold).

Jeg har været vejleder på pædagogikum kandidat. Jeg var med i et 2 årigt forsøg med implementering af Bioteknologi A i Gymnasiet 2003-2005 på Sct. Knuds Gymnasium.
På baggrund af mit speciale fik jeg 1994 udgivet en artikel i engelsksproget tidsskrift Aquatic Toxicology.

I min fritid har jeg været Bestyrelsesformand for badmintonklub på 250 medlemmer og stået i spidsen for planlægning af økonomi, stævner og turneringer for børn og voksne, samt været naturvejleder i en periode på 4 år på Hinderuplund børnehave Odense

Et ikon takker af med stil

Den 13. august blev Erik Clausen fejret med en afskedsreception efter 50 års ansættelse på VUC. Erik er blevet noget af et ikon for Odense, da han har undervist i stort set alle fag i løbet af de sidste mange år. Han er en utroligt vellidt kollega, som mange var mødt op for at fejre. Vi kommer til at savne Erik på skolen.  



Det er ikke til at se det, men Erik fyldte 75 i juni. Han er fra tiden før mobiltelefoner, internet og sociale medier. Han har et helt særligt nærvær - og så kan han noget med ord. Han er fra den generation, hvor det var fortællinger, der bandt os sammen – og det mestrer han til perfektion. Og der er mange af dem – historierne, men vi starter med Eriks historie…


VUC fra 1968 – 2018


Det hele startede i 1968, hvor Erik kørte rundt som cykelvikar. Han havde sagt sit stilling som lærer på Korsløkke Folkeskole op efter blot ét år. Ét langt år med 7-årige uden fortænder og 35 drenge i formning var nok. Så han sagde sit job op og fandt i stedet beskæftigelse som cykelvikar. Erik havde igen telefon, så han mødte troligt op på kontoret ved Odense Skolevæsen for at påtage sig dagens vikaropgaver.

Og denne morgen var der ingen ledige vikartimer udover en henvendelse fra Oplysningsforbundenes Forberedelseskursus. Undervisning for voksne i et vikariat for en advokat, der havde skulle i fængsel pga. bedrageri. Erik skulle undervise 100 mænd og 1 kvinde i dansk – alle voksne håndværkere, der skulle efteruddannes. Jobbet gav fast indtægt og mulighed for sideløbende at tage Filosofikum på det nystartede Universitet i byen.

Vikariatet skulle vise sig at blive overraskende langvarigt. Erik blev tilbudt flere timer og fag og blev fastansat i Odense.

- Det har været en stor glæde at undervise voksne dedikerede mennesker, der ønsker at lære og suger ny viden til sig


Ét job – mange muligheder 


CV'et byder på linjefag i matematik og musik fra Odense Seminarium fra 1966, men i løbet af årene har Erik udvidet sit repertoire til også at omfatte dansk, engelsk, fysik/kemi med astronomi og filosofi.

Det lykkedes ham at omsætte flere af sine private interesser til arbejdsrelevante opgaver. Han fik bevilling til at oprette musik som forsøgsordning og tilbød eneundervisning på kanten af loven. Han har haft ½ funktion som studievejleder og fik plads på ”dreamteamet”, som stadig ses i dag.

Erik er nysgerrig, og hele hans arbejdsliv har været præget af videbegærlighed og mod til at kaste sig noget nyt. Det resulterede i, at han stort set har undervist i alle fag – undtagen IT, hvilket efter eget udsagn er for alles bedste 

- Jeg har haft mulighed for at skifte fag flere gang, fx fik jeg en 3-årig uddannelse i filosofi foræret

Seneste skud på stammen er yndlingsfaget fransk, som han først begyndte at lære som 60-årig. Han ville gerne selv lære at tale sproget efter mange sejlture til Frankrig med familien. Han fik lov til at udbyde faget, mens han selv dygtiggjorde sig på Åben Uddannelse på Universitetet.


En ”Erik Clausen”-ordning


I 2009 fik Erik halskræft, og det oplagte valg var trække sig tilbage og lade sig pensionere. Men Erik havde ikke lyst til at forlade VUC, og VUC havde ikke lyst til at undvære Erik. Hans daværende afdelingsleder, Ingrid Ringgaard, tilbød Erik at gå på pension samtidig med, at han fortsatte med et undervise enkelte franskhold. Det blev en formidabel løsning på, hvordan Erik fortsat kunne fordybe i det nye fag og holde kontakten til lærerkollegiet:

- Jeg har fået ekstrem god behandling af mine ledere og har et godt kammeratskab med mange af mine kollegaer, som har været en stor del af mit sociale liv – det ville jeg savne alt for meget, hvis jeg stoppede, griner han

Senere har flere ældre kollegaer henvendt sig for at få en eftertragtet ”Erik Clausen”-ordning 😊


Det handler om nærvær


Glæden ved at undervise er ikke blevet mindre med årene. For Erik handler det om nærvær – at deltage i samtalen, at lytte opmærksomt og ikke sidde med næsen nede i mobiltelefonen. Det ærgrer ham, at mange kursister i dag er travlt optagede af deres telefoner midt i undervisningen.

Erik søgte inspiration blandt sine kollegaer, og skæbnen ville det, at Erik skulle tage imod et godt råd fra én af de ”tandløse” fra Korsløkke skole, som han forlod i 1967. Én af eleverne fra 1. klasse, der ambitiøst mødte op i hvid skjorte og slips på sin første skoledag, blev Eriks kollega på VUC. Og han, Per Digens, havde en simpel løsning: ”Bed dem om at lægge telefonen væk”.

Erik var imponeret og stadig lidt tilbageholden med at bede voksne mennesker om at aflevere deres mobiltelefoner

- Jeg har nok været lidt for flink, fordi jeg så gerne vil have alle med i undervisningen, hvorimod Per er lidt mere direkte. Han hjalp mig også engang, jeg mistede min computer. Ej det er lige et sidespring, siger han med et glimt i øjet og begynder på en ny historie…

fredag den 1. juni 2018

Velkommen til Kristian



Kristian Laurbjerg (KLA) er
ny leder for administrationen
Fredag den 1. juni startede Kristian Laurbjerg som ny leder for administration. 
Kristian kommer fra en stilling som chefkonsulent i Odense Kommune, og vi glæder os rigtig meget til at arbejde sammen med Kristian.

Vi har stillet ham 5 skarpe spørgsmål om ledelse og forventninger:

Du kommer fra en stilling som chefkonsulent ved Odense Kommune - hvilke erfaringer tager du med dig på VUC?


Jeg har de sidste 11 år stået i spidsen for en lang række forskellige strategiske projekter og processer på tværs af Odense Kommune.
Jeg har i den forbindelse arbejdet tæt sammen med politikere, ledelse og en lang række forskellige fagpersoner, såsom biologer, bibliotekarer, socialrådgivere, ingeniører m.v.
Dette har givet mig en god erfaring i at skabe fælles retning og fælles løsninger i tæt samarbejde med mennesker med vidt forskellige mål, dagsordner og faglig baggrund.

Hvorfor vil du gerne arbejde på VUC?

Først og fremmest har jeg søgt stillingen, fordi jeg synes den matcher mine kompetencer og fordi opgaveområdet passer godt til mig. At det så lige er hos VUC, tager jeg som en positiv sidegevinst. Jeg synes, det er motiverende at være en del af en organisation, der skaber rammerne for, at unge og voksne mennesker kan udvikle og uddanne sig.

Hvad kan dine kolleger forvente af dig?


Jeg går ind for tværfagligt samarbejde og dialog. Jeg mener generelt set, at gode og driftssikre løsninger kommer gennem åben og ærlig dialog, hvor parterne tager udgangspunkt i kerneopgaven, fremfor hvert deres afgrænsede fagområde. Hvis man skal opnå løsninger, der skal give reel og holdbar værdi i praksis, kræver det at de involverede parter, har en forståelse for de øvrige parters udfordringer og tager ejerskab til den valgte løsningsmodel.

Hvad er god ledelse for dig?


Puha… det er rigtigt mange ting… men kort sagt er en god leder for mig, en der tager udgangspunkt i den enkelte situation og det enkelte individ, der skal ledes.


Hvad laver du i din fritid, når du slapper af?


Jeg bruger det meste af min fritid på at få mine tre bonusbørn på 12, 15 og 17 til at rydde op og gøre rent efter sig. Hvis der så er en smule tid til overs, bruger jeg den gerne i gode venners lag – og gerne over en kold fadøl og et raflebæger.

tirsdag den 1. maj 2018

Husk at respektere kursisterne


Fredag den 4. maj fejres Sanne Roos med afskedsreception efter 37 års undervisning på VUC

Sådan lyder Sannes bedste råd til nye kollegaer, når hun om ganske kort tid takker af efter 37 års undervisning på VUC. Kursisterne har været Sannes drivkraft, og det har været en stor glæde at få lov til at påvirke andre menneskers muligheder i livet:

- Tænk at man få mulighed for at hjælpe andre til at få et bedre liv ved at give dem en uddannelse.

VUC-kursisterne er så forskellige og facetterede og hver har sin enestående historie. Det har været berigende at se kursister opfylde deres drøm om uddannelse – en drøm, de måske troede ikke kunne blive opfyldt. For mange kan det være en stor overvindelse bare at booke en samtale med studievejledningen, og derfor har Sanne stor respekt for at det lykkes for de fleste at få en eksamen – trods udfordringer i tilværelsen.

- Jeg har lært utrolig meget af mine kursister, som jeg aldrig kunne lært ved min mors køkkenbord. Jeg vil dem virkelig det bedste – ellers havde jeg heller ikke fortsat i 37 år


”Du starter på mandag”


Sanne startede på Sydvestfyns Forberedelseskursus i 1981. Sanne havde fået sit pædagogikum og var arbejdsløs på det tidspunkt – som så mange andre – og tog ned til Glamsbjerg for at snakke med forstander, Jørgen Møller Hansen. Hun mødte op med forventning om en lidt mere formel samtale, men fik ret hurtigt beskeden ”jamen du starter på mandag”.

I 1983 fik hun suppleret med studievejlederfunktion og kunne dermed fastansættes. I nogle år var Sanne eneste underviser i dansk og engelsk og havde mange aftenhold. Nogle år var der én fagkollega udover hende selv, ellers var det et ret selvstændigt arbejde.

Siden da har hun haft alle mulige kasketter: studievejleder, TR, pædagogisk administrativ medarbejder (PAM), GL-udvalg – alt undtagen viceforstander!


Ry som skilsmissekursus


Sydvestfyns forberedelseskursus m.fl. havde et ry som skilsmissekursus, da kursistgruppen primært bestod af voksne kvinder, der havde gået hjemme, mens børnene var små. Da børnene kom i skole, fik de mulighed for at få en uddannelse. Og for nogle mænds vedkommende blev kvinderne klogere end dem, og det var altså ikke alle familier, der kunne holde til det. Derfor hed det sig i byen, at hvis man startede på Sydvestfyns Forberedelseskursus, så blev man skilt.

Løbende ændrede kursistsammensætningen sig, og afdelingen fik færre aftenhold og flere kursister på dagholdene.

- Forstanderen, Jørgen, var henrykt, når holdet fik 8 kursister, så kunne vi sætte holdet i gang. Det er lidt noget andet i dag.


Søges: faglig sparring


I 2010 var tiden inden til at prøve noget nyt, og hun søgte om overflyttelse til VUC i Odense – og den beslutning har hun ikke fortrudt.

I Odense fik hun masser af gode fagkollegaer og muligheden for at arbejde i teams, hvor hun fik glæde af at lære af nye, yngre kollegaer. Til gengæld kunne hun bidrage med masser af erfaring, så der har været til gensidig udbytte. Som noget nyt skulle hun undervise på 1-årige forløb fremfor 2-årige og i pakker (red. Pædagogpakken og Socialrådgiverpakken).

Opgaven som pædagogikumvejleder har også givet anledning til at kigge på egen praksis med nye øjne og få gode idéer og se, hvordan kandidaterne forvalter fagene på deres egen måde.

I løbet af årene har det ikke været noget problem at holde undervisningsgejsten ved lige med to store, organiske humanistiske fag, der er altid er i bevægelse.


Efterlader et stort tomrum


Louise Ostenfeldt er blot én af mange kollegaer, der kommer til at savne Sanne:

- Sanne er for mig inkarnationen af VUC, hun er fagligt professionel og samtidig kreativ og udforskende. Hun stiller klare krav til sine kursister, hvilket de respekterer hende for, og samtidig er hun altid klar i mælet, så alle omkring hende ved, hvor de har hende.
Sanne har lært mig hvad god klasserumsledelse er, og hun har lært mig at skabe struktur i min undervisning, samtidig er hun min største inspirationskilde til rollen som underviseren, der elsker sit fag og arbejdet med kursisterne.
Jeg kommer til at savne hende så frygteligt, at det gør ondt, når jeg tænker på det.


Nu er det nok


Men efter 37 år er tiden inde til at stoppe som lærer. Hvad fremtiden bringer, er endnu et åbent spørgsmål. Først og fremmest skal Sanne finde sine ben efter mange år med undervisning. Hun skal have ryddet op i bøger og bunker og ser frem til mere tid til at rejse, passe børnebørn og dyrke venskaber udenfor weekenderne, så der er masser af muligheder for at foretage sig noget helt andet.

- Jeg kommer altså ikke til at savne stile og forberedelsen. Det bliver dejligt at slippe for at spekulere på det

Til gengæld kommer Sanne til at savne selve undervisningen og kollegaerne, så mon ikke det bliver til et besøg eller to i seniorklubben?